Bodyscrub

2013-07-26 18:13

Weekend= velvære. Dagens opskrift er en bodyscrub, jeg har valgt en scrub baseret på sukker, da den er mildere mod huden end en saltscrub.

 

300 ml. rækker til ca. 3-4 behandlinger.

Ingredienser:
2 dl. økologisk rørsukker
1 dl. Olivenolie (eller en anden vegetabilsk olie, f.eks. sesam- eller mandel-)
12 dråber æterisk olie

Fremgangsmåde:
Hæld sukker i en lille skål, tilsæt olivenolien + æterisk olie, og rør ingredienserne sammen.--> easypeasy J

Sådan bruger du en bodyscrub:
Gør huden våd under bruseren, og smør dig ind i blandingen.

Massér med en hænderne, eller en vaskeklud i cirkler i retning mod hjertet. På denne måde øges også blodcirkulationen.

Skyl derefter blandingen af med varmt vand under bruseren. Tør huden og fuldend oplevelsen ved at smøre kroppen ind i kropsolie, bodylotion eller bodycreme.

Tips:

En scrub fjerner døde hudceller og øger blodcirkulationen, så huden ser friskere og mere levende ud.
Man bør ikke scrubbe sin hud hver dag. Hellere en gang om ugen, hvor man er grundig og afslutter med plejende olie og fugt til huden.
Hver særlig omhyggelig på knæ, albuer, balder og andre steder hvor huden er lidt ekstra tør og udsat.
Fødder og hænder kan også have gavn af en god scrub.